Remote opkobling og tips til bedre internet
Der er rigtig mange danskere, der er hjemme i øjeblikket, da det meste af Danmark er lukket ned. En situation som ingen af os har prøvet før i denne grad.
I den forbindelse er der også rigtig mange, der arbejder hjemmefra og der er eventuelt også børn hjemme. Det vil sige, at der er godt run på de forskellige trådløse netværk og internetforbindelser – mere end der plejer at være i løbet af en almindelig hverdag. Hvis du ikke allerede har fået optimeret og ændret på dit netværk i hjemmet, er det ikke helt for sent. Der er ikke nogen grund til at blive ophidset over et langsomt internet, hvis det kan løses uden at forlade huset, eller en med en stor udgift.
Alt efter hvilket udstyr du har i hjemme, er der nogle forskellige ting du selv kan prøve. Du kan også kontakte IFnet og vi kan via en remote opkobling, se om vi ikke kan få justeret på dit udstyr.
De ting du selv kan prøve:
- Placer din router (”internet udstyr”) så centralt i boligen som muligt. Ikke bag fjernsyn, sofa eller andet, der kan forstyrre. Metal, elektronik, træ, mursten og beton er noget af det som kan dæmpe signalet på dit trådløse udstyr.
- Hvis din router har muligheden, så scan de omkringliggende trådløse net. Se hvile kanaler, der bliver brugt. Og sæt så din egen wi-fi på en af de kanaler, der bliver brugt mindst.
- Hvis dit net er delt op i 2,4 og 5 Ghz, og din pc/mac/smartphone kan se 5 Ghz wifi signalet, så kobl dig på det. Der er der mindre forstyrrelser end på 2,4 Ghz. Dog er det ikke sikkert du skal koble dig på 5 Ghz nettet hvis der kun er 1 streg på forbindelsen.
- Hvis din router har det, der hedder QoS ”Quality of service” så slå det til. Dette kan i visse tilfælde hjælpe på pakketab, svartider og jitter. Dette er vigtigt i forhold til IP-telefoni.
- Hvis der skal opdateres programmer, spil eller lignende, så vent eventuelt til om aftenen, eller når ingen andre bruger netværket. Dette er en af de ting, hvor én enhed kan sluge hele internetforbindelse, imens download af opdatering sker.